standard billede

Oprindelse:
Stammer oprindeligt fra Italien, men den nuværende type er udviklet i England.

Helhedsindtryk:
Middelstor, afrundet til alle sider, bred og kort. Hale stærkt opadtrukket. Fri og bred stand. Karftstruttende.

Racekendetegn:
Hoved: Bredt. Godt stigende pande. Issen er langagtigt hvælvet og høj. Udpræget baghoved. Glathovedet.
Øjne: Orangefarvede til røde; lysere ved brunfarvede. Øjenrandene smalle; tilpasset hovedets farve.
Næb: Middellangt og kraftigt. Lyst ved hvide; lys hornfarvet ved røde og gule; ved de andre farveslag tilpasset fjerfarven. Små næbvorter.
Hals:

Middellang og bagudtrykket. Kommer fuldt ud fra kroppen. Gennem den stærkt udviklede nakke bliver den kun lidt tyndere opefter.
Bryst: Bredt, fremtrædende og godt afrundet til alle sider.
Ryg: Bred over skuldrene. Bliver lidt smallere bagud. Kort. Betinget af den bagudtrykkende hals kan den næsten ikke ses.
Vinger: Korte, brede og hvilende på halen.
Hale: Længden må passe til kroppen. Stærkt antrukket. Bred ved ansatsen, men bliver lidt smallere agud. Lukket.
Ben: Under kropsmidte. Knapt middellange, kraftige og bredt stillede. Lige, så lodret som muligt. Glatbenede til let befjerede. Tæer nøgne. Underlåret kun lidt synligt. Neglefarven uden betydning.
Befjering: Godt udviklet. Tilliggende med korte, brede fjer.

Farveslag:
Intensivfarver:

Blå: Uden bånd, med bronze bånd (også som skimlede), bronzetavlede (også som skimlede), bronzeskjoldsømmede, bronzeskjoldede usømmede, med hvide bånd, lysskjoldsømmede.
Mørke bronzeskjoldede: Usømmede, sømmede, tavlede.
Brunfahlede: Med bronze bånd, bronzetavlede.
Brune bronzeskjoldede: Usømmede, sømmede, tavlede.
Dominante røde: Også som skimlede.
Rødfahlede: Med bånd (også som skimlede), tavlede.
Sorte: Ensfarvede, med hvide bånd, lysskjoldsømmede.
Brune: Ensfarvede, med hvide bånd, lysskjoldsømmede.
Recessiv røde: Ensfarvede, lysskjoldsømmede.

Fortyndingsfarver:

Blåfahlede: Uden bånd, med sulfur bånd (også som skimlede), sulfurtavlede (også som skimlede), sulfurskjoldsømmede, sulfurskjoldede usømmede.
Okker sulfurskjoldede: Usømmede, sømmede, tavlede.
Kakifahlede: Med sulfurbånd, sulfurtavlede.
Kaki sulfurskjoldede: Usømmede, sømmede, tavlede.
Dominante gule.
Gulfahlede: Med bånd, tavlede.
Dunfarvede: Ensfarvede.
Kaki.
Recissive gule: Ensfarvede, lysskjoldsømmede.

Yderligere farveslag: Guldfarvede, andalusierfarvede, indigo, sølvfarvede, hvide.

Magnani: mangefarvede og stænkede.

Mørktigrede (mottled). Tigrede og scheckede i sorte, brune, røde, gule, blå og mørkbronceskjoldede.

Bemærkninger: Farveslagene skimlede, mørktigrede (mottled), tigrede, scheckede og magnani gælder ikke for gazzi.


Farve og tegning:
Gazzi: Grundfarven hvid. Farvet er hoved, smæk, vinger inkl. slagfjer, overryg, halefjer, haledække og kile. Hovedtegningen løber fra det bageste issedække i ca. en fingers bredde bueformet til struben. Smækken er godt afrundet og ikke for kort.
Schietti: Ensfarvet hhv. med tegnet vingeskjold.
Magnani: 1. Mangefarvede: Grundfarve mandelgul, også mørkere eller lysere, med stænk over hele fjerdragten i alle hos duer forekomne farver, også i slag og hale, så regelmæssigt fordelt som muligt. 2. Stænkede: A - ved hvid grundfarve med sorte, røde eller gule stænk. B - ved sølvgrå grundfarve med sorte stænk (sølvstænkede). Hunnerne er svagere tegnede end hannerne. Tegningen bliver mørkere med alderen.

Grundfarverne:
Blå og blåfahlede i den gængse farvetone, ikke skyede. Slagfjerene løber ud i sorte hhv. gråt. Halebåndet er sort hhv. mørkt. De tavlede har en lidt mørkere blå farve.
Mørke har mørkeblå kropsfarve, hoved og hals med stærk bronzetone og grønglans; hale sortblå med sorte bånd. Slagfjerene sorte udadtil men bronzefarvet indvendig.
Okkerfarvede har grågullig kropsfarve med messingagtig halsglans. Halen askefahl med mørkt bånd, slagfjer gullige indvendig og mørke udadtil. Ved tavlede har begge farveslag en mere sortblå grundfarve.
Brunfahlede: Hoved, hals og bryst lysebrun med let gråtone. Bug, hale og slag brunligfahl; brunt halebånd.
Khakifahlede har lysegul grundfarve. Bug, hale og slag for det meste endnu lysere; lidt mere mættet halebånd. Ved tavlede er begge farveslag lidt mørkere i grundfarven.
Brune bronzeskjoldede: Som brunfahlede, dog er den brune farve mere intensiv; gråtonen mørkere.
Dominante røde: Hoved, hals og bryst teglstensrød med let gråtone; hals med glans; bug rødligfahl. Slag og hale løber lyst ud; sorte stænk heri er ingen fejl.
Dominante gule: Med samme farvefordeling i lys gul farve.
Rød- og gulfahlede i den sædvanlige farvetone, ikke skyet; slag og hale løber lyst ud. Ved tavlede i begge farveslag lidt mørkere grundfarve.
Skimlede: Hvide fjerspidser eller søm så regelmæssigt fordelt som muligt.
Sorte: Dybsort inkl. underfjerdragten. Hals med rig glans.
Dunfarvede: Regelmæssig gråbrun med mat glans på hals.
Brune: Regelmæssig chokoladebrune.
Recessive røde: Er mættede brunligrøde inkl. underfjer og fjerskafter.
Recessive gule: Er mættede guldgule inkl. underfjer og fjerskafter.
Gold: En farvetone midt imellem rød og gul.
Andalusierfarvede: Sortblå hoved og hals; krop og hale en smule lysere. Vingeskjold mørkeblå med eller uden sortblå søm. Slagfjerene løber ud i en fahlblå farve.
Indigo: Blå grundfarve. Afblegede slag og halebånd. Vingebånd og tavling er sorte med rødlig eller brunlig anstrøg.
Sølv: Regelmæssig lysegrå.
Hvide: Renhvide med kødfarvet næb og negle samt orangerøde øjne.
Mørktigrede (mottled): Hoved og vingeskjold tigret så regelmæssigt som muligt; øvrige fjerdragt ensfarvet.
Tigrede: Så regelmæssigt tegnet som muligt. Slag og hale farvet.
Scheckede: Med overvægt på den hvide farve så regelmæssigt fordelt som muligt; slagfjer schecket. Hale tilstræbes schecket.

Vingetegningsfarver:
Den racetypiske bronzefarve eller dens fortynding sulfur på vingeskjoldene optræder uden søm, sømmede, båndede eller tavlede. De usømmede har gennemfarvet og rent farvet vingeskjold. Ved sømmede viser hver fjer en fin søm i den (fortættede) grundfarve (ved blå er den sort). Båndene ligeledes med en smal søm i grundfarven; ligeledes er bronzetavlingen indfattet; fjerspidsen viser en trekant i kropsgrundfarven. Rødfahlede, gulfahlede og brunfahlede og disse farvers tavlede har ingen bånd og tavlingssøm. Lysskjoldede i de forskellige grundfarver har hvide vingeskjold med sømning i grundfarven. Ved lysskjoldede sorte og brune tilstræbes finketegning; ved lysskjoldede røde og gule tilstræbes gennemfarvede slagfjer. Alle bånd, ligegyldigt hvilken farve, er gennemgående, regelmæssigt brede, godt svungne og rene i farven. Regelmæssig tavltegning som er skarp, hverken for åben eller for tæt; ren i farven. Sømningen regelmæssig smal, omfattende hele fjerenden. Der lægges mere vægt på en i farve og form korrekt vingetegning end på kropsfarven.


Grove fejl:
For smal eller lang krop, hoved eller hals. Flad pande. Fladt hoved. For langt næb. Stærkt afsættende underlinje. Fladt bryst eller spaltbryst. Flad halestilling. Vinger, der bæres under halen. For smal, dyb eller høj stilling. Befjerede tæer. Hvide slag- eller halefjer (med undtagelse af de scheckede). Meget uren grundfarve eller vingetegningsfarver. Hvidt på bug eller ved gat ved schietty. Mangelfuld hovedtegning ved gazzi. Farvede fjer på hals, bryst eller bug. Gennemfarvet ryg. Meget farvede lår. Meget hvidt i kilen. Ensfarvet blå hale ved magnani.

Bedømmelsesrækkefølge:
Helhedsindtryk – Form, størrelse og kropsholdning – Hoved – Hals – Stand – Øjenfarve – Vingefarve og -tegning – Grundfarve – Tegning (ved gazzi)